Kristoffer Henriksen, Ph.D., Professor på Syddansk Universitet
Leder af forskningsenheden
The Psychology of Sport, Excellence and Health.
Jeg er Danmarks første og eneste professor i sportspsykologi. Men det, der driver mig, har aldrig været titlen. Det er nysgerrigheden på, hvad der skal til for at blive virkelig dygtig til noget og hvad der skal til for at lykkes, når barren er sat helt i vejret.
Internationalt er jeg kendt som grundlæggeren af den holistisk økologiske tilgang til talentudvikling. I stedet for at spørge hvad kendetegner dem, der bliver bedst? spørger den hvad kendetegner de miljøer, hvor mennesker bliver virkelig dygtige? Den tænkning har jeg blandt andet brugt til at forske i talentudviklingsmiljøer og high-performance-miljøer i sport, musik og andre domæner, både i Danmark og ude i verden.
Jeg er også praktiker. I 16 år arbejdede jeg med sportspsykologi i Team Danmark og har været med ved adskillige Olympiske Lege, verdensmesterskaber og træningslejre. Jeg hat hjulpet atleter og trænere med at præstere under pres og forbund med at skabe vinderkultur. Jeg trives bedst dér, hvor tingene er virkelige, tempoet er højt, og det faktisk betyder noget, om man kan gøre en forskel.
Jeg brænder for at finde ud af, hvad sportspsykologien kan lære af andre verdener og hvad andre verdener kan lære af os. Jeg brænder for at omsætte vores solide forskning om bæredygtige high-performance miljøer til konkrete strategier, der giver direkte værdi. Derfor giver doubleyou mening for mig. Jeg vil gerne være med, når vi står i brændpunkterne, hvor mennesker, performance og organisationer skal flytte sig.
Som associeret partner deltager jeg i udvalgte opgaver, hvor min erfaring og nysgerrighed kan gøre en forskel.

Kristoffer Henriksen
+45 5190 8192
Som forsker skriver jeg meget. Jeg har skrevet mange bøger og langt flere videnskabelige artikler. Du kan jo tjekke listen. Her vil jeg blot fremhæve et par bøger:
- Sørensen, Hansen & Henriksen (2026) Når musikken møder sporten: Et opgør med sex, drugs and rock’n’roll. Content publishing
- Henriksen, Larsen & Storm (2022) Alt du bør vide om talentudvikling i sport. Content publishing
- Henriksen, Hansen, & Larsen (Eds., 2020), Mindfulness and acceptance in sport: How to help athletes perform and thrive under pressure. Routledge.
- Henriksen, K., & Hansen, J. (2016). Præstér under pres: Guide til mental styrke i sport, kunst og erhvervsliv. Dansk Psykologisk Forlag.
- Henriksen, K (2011) Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse. Dansk psykologisk forlag.