Christian Engell
Internationalt orienteret high-performance-konsulent
Stifter og partner i DoubleYou

Som underviser, forsker og high-performance-konsulent har jeg brugt de sidste 15 år på nysgerrigt at undersøge, hvordan man kommer igennem nåleøjet fra talent til elite – og fra elite til international elite.

Udgangspunktet har været sportens verden, hvor jeg bl.a. hjælper Brøndby IF med at vende skuden og genvinde fordums storhed. Og topatleter som landsholdsspilleren Kasper Schmeichel.

Mit fokus er rettet mod udvikling af vindermentalitet og vinderkultur og sammenspillet mellem dem. Med en kandidatgrad og europæisk mastergrad i sportspsykologi er min faglige hovedinteresse at gøre komplekse teorier og sammenhænge tilgængelige og brugbare for praktikere.

I de seneste fem år har jeg i stigende grad bevæget mig ud i at overføre min high-performance for life-tilgang til andre performancekulturer og ledersparring i danske internationale virksomheder.

christian@doubleyou-partners.com
+45 6170 9101


Rasmus Møller
International ledelseskonsulent
Stifter og partner i DoubleYou

Hele mit arbejdsliv har haft high-performance som omdrejningspunkt. En stor del af tiden for hovedkontorerne i internationale organisationer som SEB, EQT og Egmont, hvor jeg har arbejdet som strategi- og ledelsesudviklingskonsulent samt sparringspartner for high-performers.

I flere perioder har jeg arbejdet internt som ansat i organisationer, ofte med ledelsesansvar – heraf seks år i COWI.

Teoretisk har jeg fulgt min egen krogede vej gennem forskellige danske og internationale universitetsmiljøer som CBS, RUC, MIT, INSEAD og Harvard Business School, hvor jeg blandt andet har studeret strategi og ledelsesudvikling. Desuden har jeg en psykologisk efteruddannelse fra ACT Klinikken/Dansk Psykologforbund.

Fagligt er jeg optaget af sammenfaldet mellem optimale løsninger og handlingsformer. Arbejdet med high-performance handler om udforskningen af dette optimale møde, og hvordan man gør det sted til sit og holder sig der.

rasmus@doubleyou-partners.com
+45 5382 4065


Anders Søgaard
Konsulent
Stifter og partner i DoubleYou

Hvad er det der gør at nogle mennesker lykkes, hvor andre oplever det nærmest umuligt?

Konsulent, salgsdirektør, administrerende direktør og faglig direktør er nogle af de roller jeg har haft i min hidtidige mere end 25 år lange karriere. I alle årene har min nysgerrighed drejet sig om, hvordan mennesker gør en forskel.

Med en baggrund i økonomi og datalogi fra CBS, suppleret med uddannelser indenfor områder som NLP, performance coaching og personlig kommunikation, har jeg søgt at kombinere det forretningsmæssige og det psykologiske. Med fokus indstillet skarpt på, hvad hemmeligheden er bag mennesker, der føler sig succesfulde.

Teori og inspiration er vigtige elementer, men kun hvis de er et springbræt til faktisk handling.

Mit personlige afsæt var i elitesport. Herfra tog jeg den handlingsorienterede tilgang med mig i erhvervslivet og har i årevis samtidig studeret de underliggende psykologiske aspekter, der ligger til grund for vore beslutninger og handlinger. Hvorfor nogle lykkes, hvor andre oplever de fejler. Det brænder jeg for i min hverdag og i mine opgaver.

anders@doubleyou-partners.com
+45 2999 2728


Mikkel Bonke
Talentudviklingskonsulent med fokus på udvikling af vindermentalitet
Konsulent

Så længe jeg kan huske, har jeg beskæftiget mig med at undersøge og arbejde med toppræstationer i elitesport. Særligt overgangen fra at være et talent med potentiale, til at være en eliteudøver, der toppræsterer, vækker min nysgerrighed. Nu er det blevet min levevej. Størstedelen af min arbejdstid bruger jeg derfor på at hjælpe unge atleter med at nå deres drømme inden for deres sport, samtidigt med de oplever en meningsfuld og sammenhængende hverdag.

Jeg har bred erhvervserfaring fra forskellige kontekster – bl.a. undervisning af universitetsstuderende i teamudvikling og præstationsoptimering, afholdelse af individuelle og gruppebaserede mentalitetsudviklingsforløb, samt udvikling af vindermentalitet og vinderkultur i klubber og på idrætsordninger.

I øjeblikket er jeg bl.a. tillnyttet et stor og spændende forandringsprojekt i B.93, hvor jeg er ansvarlig for udvikling af klubbens mentale koncept, uddannelse og ledelse af et mentalt team, med reference direkte til bestyrelsen. Derudover er jeg i samarbejde med trænere i Hovedstadens Svømmeklub og Lyngby Svømmeklub i gang med at udvikle de respektive klubbers mentale koncepter, mens jeg også hjælper en række idrætsskoler og eliteidrætskommuner. Disse steder arbejder jeg særligt med udvikling af vinderkulturer, hvor der gives plads til, at atleterne kan udvikle en stærk vindermentalitet.

mikkel@doubleyou-partners.com
+45 4051 5355